Om Små Venner

SmåVenner er et pasningstilbud fra 0 til børnehavestart. Barnet starter i børnehave den måned de bliver 3 år.

Hos Små venner vægter jeg nærvær og anerkendelse, som noget af det vigtigste i børnenes hverdag. Jeg vil møde børnene i øjenhøjde, så børnene føler sig trygge, set, hørt, anerkendt og udfordret.

Mit hjem, er børnenes hjem – og her skaber vi det trygge rum, hvor børnene kan udvikle sig, og blive klar til livet i børnehaven. Børnene vil udfordres på deres niveau, og støttes i det næste det er på vej til at lære. Vores hverdag vil blandt andet fyldes med sprog, motorik, social udvikling, det at være en del af et fællesskab – samt oplevelser og besøg i naturen, og hos andre private passere.

Jeg anvender de pædgogiske læreplaner, og vi vil i løbet af året arbejde med forskellige temaer.

Jeg ser læring med et bredt perspektiv, da vores hverdag er fyldt med læring: Sætte ord på ved alt vi laver – ble skift, når vi skal have tøj på, når vi spiser. Børnene lærer også i fællesskabet, at håndtere konflikter, afkode lege, empati, erfare sig selv og meget mere. Og ikke mindst er børns leg, og den legende tilgang væsentlig for, at fremme læring og udvikling. Dette vil jeg prioritere at give plads til, i min hverdag med mine Små Venner.

A WordPress.com Website.

Up ↑